Project Description
Det gamle Hønsehus er ligesom groet ind i skovkanten, og her er der autenticitet for alle penge og sanser.
Hønsehuset kan indrettes som køkken, og der er plads til at 15 – 20 mennesker kan lave mad, sammen med en professionel kok.
Menuen har vi talt om forinden og når I kommer, er der handlet ind, knivene er slebne og forklæderne strøgne – og så skal alle i gang med kokken som tovholder.
Når menuen er tilberedt, bliver arbejdsbordet i Hønsehuset lavet om til spisebord, eller i sidder udenfor i skovkanten, hvis vejret tillader det.
Hvis I er mellem 30 og 40 personer, kan vi arrangere det sådan, at der både er madlavning og en eller 2 andre aktiviteter. I deles ind i hold, og skifter så imellem at lave mad og skyde bue, køre Segway eller noget helt tredje.
Her vil der typisk være sat et spisetelt op, i forbindelse med Hønsehuset.