(FOTO: Tina Kaiser, 2021)
Uglemøde
Med en masse kloge ugler i firmaet, kan det en gang imellem være en god idé, at møde en artsfælle i levende live.
Derfor tilbyder Højgaard Event, facilitering af møder krydret med uglevandring.
Dagen starter med Jeres møde i Hønsehuset, hvor vi står for opsætning af AV udstyr og fuld forplejning. Efter mødet er der en guidet tur i det smukke kuperede terræn, ud til Vejle fjord. Sidst på turen møder I Joan, der fortæller om sine 4 medbragte ugler, og der bliver mulighed for at sidde med en ugle på armen og nuldre fjer.
Tilbage ved Hønsehuset, tager kokken imod Jer – og nu skal I sammen tilberede aftenens middag.
Kære Merete,
Kæmpe tak til dig for en rigtig god dag i dine skønne omgivelser.
Det gjorde præcist det vi havde brug for – lidt fagligt, lidt overraskelse og masser af snak og hygge.
Jeg nød det – og det kan jeg love dig for mine medarbejdere også har gjort.
Jeg har fået så gode tilbagemeldinger her i dag.Jeg vil glæde mig til at besøge dig en anden god gang 😊
Ørnemanden med til firmamøde
Bliver det hele liiiiidt for uglet, så er der også mulighed for, at bytte uglerne ud med de lidt større fugle, hvor falkemanden fra “Silkeborg Rovfugleshow“ kommer og flyver med sine ørne og falke.
Dagens program, tilpasses efter Jeres behov og antallet af mødedeltagere.
Hønsehuset
Hønsehuset danner fantastiske naturlige rammer om ethvert møde. Det gamle bindingsværkshus i skovkanten, giver ro til samarbejde og fordybelse. En oplevelse i naturen ved Vejle fjord, der giver mulighed for at tænke nye tanker, med andre perspektiver.
En mødedag kunne f.eks. se sådan ud:
- Firmamøde i Hønsehuset
- Formiddags- eller frokostforplejning
- Guidet gåtur i skoven
- Møde med uglerne eller ørneshow
- Aftensmad i hønsehuset
Vi laver mad sammen
Når middagen skal tilberedes, er det kokken Kjeld der er Jeres gastronomiske guide. Menuen er valgt ud fra Jeres ønsker, vores forslag og årstidens råvarer. Hvis tiden tillader det, kan det også være I skal i skoven eller på stranden, og sanke lidt urter til middagen.
Det er hyggeligt at være sammen om madlavning – gode historier, grin og et godt glas vin – whats not to like!